Audhumlas Sten

- en fortælling fra den nordiske mytologi 

I de gamle nordboers skabelsesmyte fortælles det, at i tidernes morgen var intet til. Der var hverken land eller hav eller kølige bølger. Der fandtes ingen jord, der var ingen himmel. Der var kun det uendeligt tomme rum - Ginnungagap.

Det store tomme rum lå mellem isens land Nifelheim i nord og varmens land Muspelheim i syd. Den varme ild fra Muspelheim blandede sig med den kolde is fra Nifelheim, og på den måde opstod livet.

Da isen mødte varmen, begyndte den at smelte, og af smeltevandet opstod et menneskelignende væsen – jætten Ymer. Mens Ymer lå og sov voksede der af sveden fra hans armhule en mand og en kvinde frem. Fra disse nedstammer jætterne.

En ko med navnet Audhumla blev som Ymer dannet af smeltevandet. Ymer levede af den mælk, som strømmede fra Audhumlas yver. Koen selv fik næring ved at slikke rimfrost af en sten. Da den slikkede blev Buri skabt ud af stenen. Buri blev forfader til gudeslægten aserne, idet hans søn Børre giftede sig med Bestla, og sammen fik de sønnerne Odin, Vile og Ve.

De tre gudesønner dræbte Ymer og dannede bagefter verden af hans krop. Ymers blod væltede ud over hele Ginnungagap og lavede oversvømmelse. Alt blev som hav, og Odin, Vile og Ve  skabte landjorden af Ymers kød, så de fik fast grund under sig. Derefter smed de Ymers vældige knogler til side og dannede af dem bjergkæderne til værn mod havet. Hans hjerneskal var stor nok til, at der kunne bygges en himmel over jorden. Hjernen rev de i stykker og kastede stykkerne op i luften, hvor de drev om som skyer.

Af ildgløder, som føg ind fra Muspelheim dannede de stjernerne på himlen. Men rigtigt lyst blev der først, da de lavede en vogn, forspændt med en skinnede hest, der løb hen over himlen. Hesten kaldte de Skinfakse, for derfra kom dagslyset. Men når den gik af himlen, blev det nat. Da sendte de en anden vogn af sted med hesten Rimfakse.Den lyste mindre og gav ikke varme. Fra den dryppede der rim ned over jorden. 

Nu havde de lys og fast grund og kunne fortsætte med at skabe.

Jorden blev grøn, græs og træer skød frem. 

Da Odin, Vile og Ve så et par træstammer ved stranden, formede de af disse skabninger, som lignede dem selv. De skulle ikke være så store som aserne, og de skulle ikke være jætter, men små og smukke mennesker. De tre gudebrødre dannede dem og gav dem liv og ånd. De kaldte dem Askog Embla. Ask var en mand og Embla var en kvinde.

Nu var der guder, jætter og mennesker!

Odin fik sønnen Thor, guden for kraften, for vejret og for markens grøde. Når han kørte over himlen med sin vogn, trukket af to gedebukke, tordnede det. Når han svingede med sin hammer Mjølner, lynede det. 

Mange gamle nordiske kultsteder har været viet til Thor, således også Thorsager = Thors mark.